Danskerne er rundt omkring i Europa kendt som et folkefærd der er meget glade for at rejse. Det er der heller ikke noget at sige til. På mange måder er det danske vejr ikke altid lige indbydende. På en regnvejrsfuld hverdag kan jeg i hvert fald hurtigt komme til at drømme mig ned til sydens sol. Tingene foregår i et helt andet tempo når man kommer ned i de varme lande, hvilket også er noget som jeg tror mange mennesker finder attraktivt – at kunne tage det hele med lidt mere ro, og tage dagene som de kommer. Du har måske selv været af sted på mange charterrejser, til klassiske ferielande såsom Grækenland, Spanien og Italien. Der findes mange rejsebureauer her i landet, som er dygtige til at strikke billige og gode charterferier sammen, hvor man kommer ned til et dejligt hotel med god mad, pool og lækker sydlandsk varme.

Men når man har prøvet denne model nogle gange, er det også ganske naturligt at man leder efter en lidt anderledes type ferie. Men hvad skal man vælge at tage på, som ikke er en charterferie til Sydeuropæisk land? En type ferie som bl.a. er rigtig populær i USA, er en rejse med et lækkert krydstogtskib. Der findes mange forskellige cruiseselskaber man kan vælge imellem. Et af de største selskaber er Royal Caribbean, som sejler med krydstogtskibe i hele verden. Du kan vælge imellem alt fra 2 til 14 dage ude på havet, og opleve Caribien, Asien, Middelhavet og mange andre steder, ude fra et lækkert krydstogtsskib. Tager man cruiset i Middelhavet som et eksempel, vil man måske starte sin rejse fra en havneby såsom Venedig eller Barcelona, og besøge 4 – 5 andre lande. Her vil skibet ligge anker i en dag, hvor man får mulighed for at gå rundt og opleve det lokale liv, indtil man igen skal op på skibet til videre sejllads. På selve skibet mangler der heller ikke nogle aktiviteter – de fleste cruiselinere føles nærmest som en mindre by, hvor det vrimler med liv både dag og nat. Det kunne være et fantastisk alternativ til de ferier man er vant til.