Følgende er med garanti en frase de fleste har hørt mange gange, specielt op igennem barndommen. Hvis man påstod at vejret havde været forfærdeligt, og derfor havde man fået ondt i halsen, så kunne man med rette forvente at få af vide, at det ikke var vejret, men ens påklædning. Og det er jo i princippet rigtigt nok. Selvfølgelig er der ikke ret mange, som inderligt mener at tordenvejr, med dertilhørende blæst og regn, er lige så godt som en juli-dag med 25 graders varme, og høj sol på himlen. Med mindre man har en ekstrem forkærlighed for paraplyer og regnfrakker, så er sidstnævnte for de fleste det mest ideelle vejr.

Men derfor giver ordsproget dog stadig mening i overført betydning. Vi har adgang til vejrudsigten lige meget hvor vi er. Det eneste det kræver, er at man lige slår det op på mobilen. Eller for den sags skyld bare kigger op på himlen, og ser om det ligner, at det trækker op til noget senere. Når man har fået en ide om hvordan vejret udarter sig for dagen, så gælder det nemlig om at finde det rette overtøj frem. Jeg må selv erklæres skyldig i tit ikke at være ordentligt klædt på. Og efterfølgende at have fortrudt det inderligt, da skybruddet begyndte, og jeg stadig manglede 5 kilometer hjem. En af de undskyldninger jeg oftest har brugt over for mig selv, når jeg har valgt ikke at tage regntøj på, velvidende at det kunne bryde ud når som helst, har været at tøjet ikke var tjekket nok. Jeg har haft en forestilling om, at der ikke findes noget pænt regntøj. Da jeg endelig besluttede mig for at finde noget ordentligt på nettet og i modebutikkerne, gik det op for mig at der var en masse at vælge imellem. En række store mærker laver faktisk deres egne regntøjskollektioner, hvor de mikser det stilrigtige med vandafvisende materiale. Det gik op for mig at der måske var noget om snakken, da jeg som barn selv fik skylden af mine forældre, hvis jeg kom hjem gennemblødt. Få nu noget ordentligt påklædning på, når det øser ned udenfor.