I denne weekend lagde det spanske tennislandshold vejen forbi Danmark og Odense. Det betød visit fra verdensstjerne som David Ferrer og Rafael Nadal. Men i mediedækningen var det mest af alt Nadal der var fokus på – og med god grund. Han er holdets ubetingede stjerne, også selvom Ferrer pt. indtager en højere rangering på verdensranglisten.

Rafael Nadal har vundet alt, hvad der er værd at vinde. Han har vundet 14 Grand Slams og OL. Han mangler ingen væsentlige titler. Han er en vaskeægte verdensstjerne. Kun Roger Federer har i hele tennishistorien vundet flere Grand Slams end Rafael Nadal. Ligeledes har den spanske verdensstjerne positiv statistik mod samtlige spillere i verden. Lige med undtagelse af Russiske Nikolay Davydenko.

Derfor kan man helt berettiget diskutere om Nadal er den bedste tennisspiller i verdenshistorien. For når alt kommer til alt, så er det vel titlerne der tæller?

Rafael Nadal har altid lidt under to forhold.

1. Han har været helt usandsynligt plaget af skader. Derfor har han ikke vundet mere end tilfældet er. Han har ganske enkelt været ude af form for tit, pga. netop skader.

2. Han huserer i en tid spækket med eminente tennisspillere. Især har han stået i skyggen af Roger Federer – i hvert fald i manges øjne. Fordi Federer har vundet Wimbledon et imponerende antal gange. Men de andre Grand Slams er altså lige så vigtige, og Nadal har den absolut bedste statistik nogensinde i French open. Desuden har Novak Djokovic fundet et uhørt højt niveau og dermed presset end aldrende og skadesplaget Nadal væk fra toppen.

Vi må dog igen huske, at Nadal har positiv statistik mod netop disse spillere. Og hvad kunne det ikke være blevet til, for Nadal, hvis han ikke havde været så meget skadet? Så havde han nok allerede nu overhalet Federer.

Nadal er uden tvivl en af sin generations største sportsnavne, og han er en af verdenshistoriens bedste tennisspillere, hvis ikke den bedste nogensinde?